For at kunne levere “varen” til virksomhedens kunder, skal medarbejderne være fagligt dygtige og være gode til at samarbejde. I kommunikationen viser det sig som "det man taler om" og "måden man taler sammen på":
Konfronterende kommunikation (fagligt orienteret)
Nogen personer er tilbøjelige til at kommunikere meget fagligt og opgaveorienteret og lægger ikke så meget mærke til, hvordan andre reagerer på det, der bliver sagt. De foretrækker ofte, at tingene siges meget direkte til dem selv. Derfor har de også en tilbøjelighed til at sige tingene direkte til andre og går ofte til sagen uden omsvøb. Det kan støde kolleger der kommunikerer mere anerkendende.
Når man kommunikerer konfronterende og upersonligt risikerer man at ødelægge relationen og samarbejdet. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om at få opgaven lavet, men også at bevare et godt samarbejde. For den “anerkendende” kan en samtale med den “konfronterende” være ubehagelig og fjerne fokus fra løsning af opgaven.
Anerkendende kommunikation (personligt orienteret)
Andre personer har fokus på hvordan den anden har det, på relationen og er personlige i deres måde at kommunikere på. Risikoen er, at den fælles opgave glider i baggrunden til fordel for følelser og hensyntagen. Det betyder i værste fald, at man ikke når de mål der er sat, eller konflikter kan bygge sig op fordi man ikke får givet den rette kritik. For ”den konfronterende” kan en samtale med ”den anerkendende” være ubehagelig fordi den andens følelser kan være svære at håndtere.
De fleste mennesker kommunikerer overvejende på én af siderne af brøkstregen. Derfor kræver det megen opmærksomhed og også overvindelse at få bedre balance mellem de to sider. Det vil sige en kommunikation der er “Klar, beslutsom og konsekvent i forhold til OPGAVEN og på samme tid respektfuld og anerkendende i forhold til RELATIONEN” {Saltzmann, 2009 #12}.
Overvej: Ligger du mest over eller under brøkstregen, er du mest konfronterende eller anerkendende? Hvilke tanker giver det anledning til?