A.2 – Skab psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed på en arbejdsplads handler grundlæggende om, i hvilket omfang der er tryghed og tillid blandt kolleger og mellem medarbejdere og ledelse. En høj psykologisk tryghed kan for eksempel komme til udtryk ved, at man tør indrømme fejl og give ærlig feedback over for hinanden uden frygt for at blive hængt ud eller på anden måde udstillet. Herunder kan I læse mere om, hvilke tanker der ligger bag psykologisk tryghed, og hvordan en høj psykologisk tryghed kan være med til at fastholde seniorer og andre medarbejdere på arbejdspladsen.