Sygefravær handler sjældent kun om sygdom. Det handler også om trivsel, arbejdsmiljø, ledelse og samarbejde. På denne temadag sætter vi fokus på, hvad der ligger bag sygefraværet, og hvordan vi i fællesskab kan arbejde mere systematisk med forebyggelse og håndtering. Med afsæt i aktuelle tal og viden om psykisk arbejdsmiljø ser vi på både kort- og langtidssygefravær, og hvordan vi som arbejdsplads kan gøre en forskel – SAMMEN.
At sætte fokus på at forebygge og reducere sygefravær handler om at sætte fokus på arbejdet med det sygefravær, som faktisk kan forebygges. Det er i vid udstrækning det sygefravær, som kan sættes i sammenhæng med arbejdspladsens kultur og arbejdsmiljø. At bevare og udvikle et arbejdsmiljø, som skaber trivsel og arbejdslyst fremfor fravær, er en proces, som I løbende skal arbejde med og forfine. Og det kan kun lade sig gøre i et tæt samarbejde mellem ledelsen, medarbejderrepræsentanterne og medarbejderne.
På denne temadag sætter vi fokus på konkrete værktøjer til at forebygge sygefravær på arbejdspladsen. Temadagen vil veksle mellem oplæg og workshops, og der forventes en aktiv medvirken fra deltagerne. Målgruppen for temadagen er ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, og vi opfordrer til, at mindst én leder og én medarbejderrepræsentant fra din virksomhed deltager, idet det giver bedre muligheder for at implementere redskaberne efterfølgende.
TID OG STED
PROGRAM
Tjek ind og sandwich
Velkomst og præsentationsrunde
Status på sygefraværet
Årsager til fravær
Kortlægning og opfølgning
Sikre at sygefraværspolitikker lever
SU & AMO's rolle – sammen skaber vi fremmøde
Hvad kan TekSam hjælpe din virksomhed med?
UNDERVISERE
|
|

