Kursus: Forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger

Del indhold:

Krænkende handlinger som mobning, konflikter og seksuel chikane kan have alvorlige konsekvenser for trivsel, samarbejde og produktivitet – også i industrien, derfor har BFA industri og TekSam valgt at forsætte kurserne om forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger i 2026.

Kursus: Forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger

På dette kursus får ledere og medarbejderrepræsentanter fælles viden, konkrete redskaber og praktisk træning i at forebygge og håndtere krænkende handlinger i hverdagen. Kurset tager afsæt i industriens virkelighed og giver mulighed for både sparring, refleksion og arbejde med egne politikker og retningslinjer.

Det får I på kurset:

  • Viden om konflikter og krænkende handlinger (herunder mobning og seksuel chikane) og hvordan disse fænomener opstår
  • Viden om hvordan konflikter, mobning og seksuel chikane kan forebygges og håndteres
  • Grundig introduktion til – og afprøvning af – konkrete redskaber og metoder udviklet til industrien.
  • Mulighed for at få sparring fra eksperter på jeres arbejde med krænkende handlinger
  • Mulighed for efterfølgende at få besøg af TekSam eller BFA Industris konsulenter på jeres virksomhed.

Hent den fulde invitation som PDF her.

📍 Datoer, byer og tidspunkter

Kursusdage Sted Adresse Tid
12. marts og 16. april 2026 Savværket – Aarhus Søren Nymarks Vej 8A, 8270 Højbjerg 09:00–16:30
26. august og 24. september 2026 Christiansminde – Svendborg Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg 09:00–16:30
5. november og 3. december 2026 Ringsted Kongres Center – Ringsted Nørretorv 88, 4100 Ringsted 09:00–16:30

Morgenmad fra kl. 08:30 alle kursusdage.


Senest revideret den 23. januar 2026