Elastikker

Forskellige farver på elastikkerne signalerer forskellige styrker og modstand. Træningselastikker kan leveres med og uden håndtag. Og de er billigere, hvis man køber dem i metermål.

BFA Industri kan desværre ikke stå for salg af elastikker og andet træningsudstyr. Søg fx. på internettet med søgeord som træningselastikker, elastikker eller flexbar

5 ømme punkter

De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er 5 ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen. De 5 ømme punkter sætter rammerne for en bred forebyggende indsats – fra hjælpemidler til fysisk aktivitet.

Hold kroppen i gang

Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt.

Det nytter at forebygge

Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler - også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt.

Lav øvelser

Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger.

Skab balance mellem job og krop

Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen

God fysisk trivsel er et fælles ansvar

Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led.

Du kan læse mere om de fem ømme punkter, få gode råd og se øvelser, der mindsker smerter i ryg, nakke og skuldre i lommebogen ’Job og Krop i industrien’.


Senest revideret den 22. april 2020