Del: - -

Webinar 10. oktober 2022 - Fastholdelse af seniormedarbejdere

Webinar den 10. oktober kl. 09.00-10.00 v/Trine Juulstrup, Human House.

Få indblik i, hvordan I kan fastholde seniormedarbejderne på virksomheden.

Du får inspiration og konkrete værktøjer til forebyggelse af nedslidning og til fastholdelse af seniorer på jeres virksomhed.

Målgrupper: Arbejdsmiljøorganisationen, tillidsrepræsentanten, HR, ledelsen og
arbejdsmiljøprofessionelle

Hver tredje senior føler sig diskrimineret på baggrund af deres alder. Det viser et forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Vi præsenterer konkrete værktøjer, der tager et lidt anderledes afsæt på fastholdelse af seniorer. Bl.a. er det oplagt at kigge på, hvordan vi forebygger, så vi sikrer, at de medarbejdere vi gerne vil fastholde, både er fysisk og mentalt i stand til at kunne blive længere på arbejdsmarkedet. Målet med værktøjerne er at skabe værdi, højne virksomhedens forebyggelsesniveau og sikre, at jeres medarbejdere har lyst til at blive – både dem, der er seniorer nu, og dem, der først er det om 30 år.

Webinaret er en del af et projekt i regi af BFA-Industri. Værktøjerne, der præsenteres, er udviklet i samarbejde med arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne: HK, Lederne, CO-industri, 3F, Bryggeriforeningen, Dansk Metal og DI.

Tilmeld dig webinaret her.

 

Vi afholder også et webinar d. 12. oktober.

Læs mere om webinaret d. 12. oktober her.


Senest revideret den 29. september 2022