Da øjet rent reflektorisk automatisk tiltrækkes af det lyseste område , bør den lyseste del på en arbejdsplads være selve arbejdsobjektet (d.v.s. skærmen ved skærmarbejdspladser) for ikke at øjet hele tiden skal modarbejde sine egne reflektoriske bevægelser.
Dernæst bør selve arbejdspladsen (d.v.s. arbejdsbordet) være det næstmest lyseste – dels fordi der stadig foregår en del arbejde her – og dels for at kunne skabe en god overgang til de fjernere omgivelser (d.v.s. gangarealer m.v.), som så bør have den laveste luminans.
I flg. DS 700 bør luminansspringet ikke overstige 3:1 mellem større rumflader, mens mindre rumflader godt må springe op til 15:1 i luminans.
Det kan være nødvendigt, at øjet skiftevis rettes mod skærmen, tastaturet og manuskriptet. Det er derfor vigtigt, at der ikke er for stor forskel på disse fladers luminanser. Hvis arbejdet fortrinsvis består i aflæsning af et lyst manuskript, vil et lyst tastatur give den bedste luminansfordeling, når øjet skiftevis ser på manuskriptet og tastaturet.
Hvis arbejdet fortrinsvis er aflæsning af en lys skærm (positiv skrift), må et lyst tastatur derfor også foretrækkes. Et lyst tastatur kan imidlertid spejle sig i skærmen ved en uheldig placering i forhold til skærmen.
Hvorfor indrette lokalet med en optimal luminansfordeling?
Fordi:
Øjets reflektoriske bevægelser vil automatisk søge arbejdsopgaven (skærmen). Ved at indrette lokalet med en optimal luminansfordeling, undgår du at øjemuskulaturen ikke hele tiden skal arbejde mod de reflektoriske bevægelser.
Herved opnår du:
- Du kan bruge hele koncentrationen på arbejdsopgaven
- Du kan minimerer risikoen for øjengener og hovedpine
Fordi:
Du minimerer risikoen for ubehagsblændinger og reflekser.
Herved opnår du:
- Du minimerer risikoen for nakke, skulder og lændebesvær
- Du minimerer risikoen for fejllæsning af skærm
- Du minimerer risikoen for øjengener og hovedpine