Alternative legeringer til erstatning af blyholdig bronze

Læs mere i denne pjece om alternative legeringer, som kan erstatte blyholdig bronze.

Blyholdige bronzelegeringer er den mest udbredte familie af kobberlegeringer brugt i støbeindustrien. Legeringerne har god bearbejdelighed, de er lette at støbe og giver porefrit, tryktæt gods.

Det er desværre et problem for arbejdsmiljøet i støberierne at disse legeringer indeholder bly. Pga. traditioner og legeringernes teknisk gode egenskaber, har der været gjort meget lidt for at finde velegnede erstatninger. Der er dog gjort noget i USA for at finde erstatninger, og også i Europa har man arbejdet på at finde erstatninger.

Det er desværre ikke nok at finde legeringer, der teknisk set svarer til de kendte og som forbedrer arbejdsmiljøet. Når man erstatter kendte legeringer med ny materialer, kan der nemlig opstå problemer, fordi langt det meste metal genbruges.

Når man introducerer ny materialer i en genbrugscyklus, vil de, i en vis udstrækning blive blandet med de materialer, man allerede bruger. Det er derfor vigtigt, at de ny materialer ikke bare har nogle tekniske og arbejdsmiljømæssige fordele. De skal også indgå i et genbrugskredsløb, hvor de skal håndteres korrekt, så de ikke blandes med andre materialer (f.eks. andre typer kobberlegeringer), som derved forringes i en grad at de ikke kan genbruges.

Når man vil løse et arbejdsmiljøproblem ved at erstatte kendte materialer med ny materialer, er det derfor vigtigt at anskue produkternes fulde livscyklus. På den måde undgår man at løse ét problem og samtidig skabe en række nye.

Der er mulighed for at læse og downloade en rapport som lægger til grund for denne pjece. Det gør du ved at trykke her.

Fakta om materialet

Emne: Kemi / Biologi

Sideantal: 63

Udgivelsesår: 2009