Kemileksikon e-f

Nykemileksikon >

a-b c-d e-f g-h i-j k-l m-n o-p q-r s-t-u v-w-x y-z æ-ø-å 

ECHA 

Hvad er ECHA (det europæiske kemikalieagentur)?
Overordnet set arbejder ECHA på at sikre, at kemikalier anvendes på en sikker måde inden for EU. ECHA spiller en central rolle ved gennemførelse af EU’s kemikalielovgivning, som overordnet set har til formål at være til gavn for menneskers sundhed, miljø, konkurrenceevnen i EU og innovation. I den forbindelse er ECHA’s opgave bl.a. at sikre en ensartet gennemførelse af kemikalielovgivningen, REACH-forordningen (se afsnit om REACH) og forordning om klassificering, mærkning og emballering (se afsnit om CLP). ECHA’s rolle er nemlig at hjælpe virksomheder med at opfylde kemikalielovgivningen, at fremme sikker anvendelse af kemikalierne, at tage sig af diverse problemstillinger omkring kemikalier og at informere om kemikalier. ECHA er desuden det organ, der samler stofregistreringer fra REACH-forordningen.

Se ECHA’s hjemmeside her.

Eksem 

Hvad er eksem?
Eksem er en irritationstilstand i huden, som minder om en betændelsestilstand i hudens øverste lag. Det betyder, at huden er mere sårbar og derfor mere udsat for infektioner. Der er forskellige slags eksem, men allergisk og irritativt Kontakteksem er typisk de typer af eksem, man kan opleve som konsekvens af sit arbejde inden for den grafiske branche.

Allergisk eksem opstår, når kroppens immunforsvar reagerer over for en påvirkning af nogle stoffer – især mange kemiske stoffer. Kemiske stoffer kan være mere eller mindre allergifremkaldende. Får man eksem, er det ikke nødvendigvis Allergisk Eksem, man har fået. Fx ligner irritativt KontakteksemAllergisk Eksem, og derfor forveksles de tit med hinanden.

Irritativt kontakteksem er en type eksem, hvor hudens barriere er ødelagt. Derfor kan huden ikke holde på fugten, hvorved den udtørrer og er mere sårbar over for fx bakterier samt allergifremkaldende stoffer. Irritativt eksem kan opstå, når huden i kortere eller længere tid er i direkte kontakt med hudirriterende stoffer eller materialer, fx vand, sæbe, kemiske stoffer (fx opløsningsmidler) eller snavs.

Både allergisk og irritativt Kontakteksem viser sig ved, at huden bliver rød, hævet og evt. med små blærer. Eksemets udseende afhænger af, hvor kraftig den allergiske reaktion er, eller hvor længe man har været i kontakt med de stoffer, som har udløst eksemet. Nogle oplever kun en mild reaktion, hvor huden bare er rød, mens andre oplever knopper, hævelser og store blærer, der brister og bliver til sår.

Sådan udvikles eksem
Eksem udvikles som regel over længere tid, hvor huden gentagne gange ”irriteres” med fx kemiske stoffer og materialer. Inden eksemet opstår, er huden rød og irriteret, men hvis huden i forvejen er sårbar, kan hudirritationen hurtigt udvikle sig til eksem.

Når Kontakteksem én gang har udløst en allergisk reaktion, vil allergien i reglen vare hele livet. Dette selv om man kun får symptomer ved fornyet kontakt. Kroppen husker nemlig de stoffer, man er allergisk overfor og genkender dem let igen. Blot en lille, kortvarig kontakt med et allergiudløsende produkt er typisk nok til at vedligeholde eksemet. For at komme eksemet til livs er det derfor nødvendigt at undgå at arbejde med de allergiudløsende stoffer og materialer. 

Mange faktorer i arbejdsmiljøet kan give hudproblemer
Inden for den grafiske industri arbejdes der med produkter, som giver en betydelig risiko for, at man udvikler allergiske reaktioner. Det gælder bl.a. UV-farver og -lakker, herunder Hybridfarver (se afsnit om UV-farver og -lakker), der indeholder stærkt allergifremkaldende Acrylater eller Epoxy (se afsnit om Acrylater og Epoxy). Også i fugtevandstilsætning er der allergifremkaldende konserveringsmidler, men mængden er så lille, at risikoen for at få Allergisk Eksem på grund af disse konserveringsmidler, er langt mindre sammenlignet med risikoen for at få Allergisk Eksem på grund af UV-farver eller -lakker (se afsnit om Fugtevand).

Læs mere om allergisk eksem fremkaldt af UV-farver og -lakker i Grafisk BAR’s ”UV-vejledning”.

Kemikaliernes faremærkning kan være pejlemærke for, hvor hudirriterende de er. Ifølge den gamle lovgivning faremærkes stoffer, der giver anledning til eksem og andre Hudproblemer, med:

Også materialer uden faremærkning kan give Hudproblemer. Det er fx velkendt, at længerevarende hudkontakt med mineralolie (se afsnit om Olie) kan give eksem, ligesom almindelige rengøringsmidler typisk kan være årsag til mange Hudproblemer inden for rengøringssektoren.

Husk at pleje huden!
Mange faktorer i arbejdsmiljøet (fx tør luft, slid og kulde) forstærker den negative effekt af de hudirriterende stoffer. Omvendt kan den enkelte medarbejder, som håndterer disse stoffer, selv medvirke til at forebygge eksem. En sund og velplejet hud gør huden langt mere modstandsdygtig over for den kemiske påvirkning af stoffer og materialer i forhold til, hvis huden er irriteret, tør og stresset. Det betyder også, at hvis man ikke plejer sin hud, så risikerer man nemmere eller hurtigere at få allergisk Kontakteksem.

Brug af creme, håndvask med mild sæbe og efterfølgende aftørring med engangshåndklæder frem for håndtørrer, vil styrke huden og gøre den mere modstandsdygtig over for kemikalierne.

Læs mere om hudpleje i afsnittene om Creme og Personlig hygiejne.

Nogle huskeråd/opmærksomhedspunkter:

  • Undgå hudkontakt med hudirriterende og allergifremkaldende stoffer og materialer.
  • Eksem opstår efter kortere eller længere tids påvirkning af allergifremkaldende kemikalier.
  • Allergisk Eksem ligner Irritativt eksem.
  • En stresset hud er mere sårbar over for udvikling af eksem end hud, der er passet og plejet.
  • Hyppig kontakt med papir og andre hudirriterende materialer gør huden mere sårbar over for udvikling af eksem.
  • Nogle udvikler nemt Allergisk Eksem, mens andre aldrig får det.
  • Er man blevet allergisk, er det oftest nødvendigt at stoppe arbejdet med de(t) allergifremkaldende stof(fer).
  • Rensevæsker udtørrer huden, hvilket kan lede til Hudproblemer og dermed eksem.
  • På en sårbar hud kan trykfarver give anledning til eksem, brug Handsker.
  • Fugtevand indeholder Sprit, der kan udtørre huden.

Eksplosion 

Hvad er en eksplosion?
En eksplosion kan betegnes som en hurtig (oxidations- eller nedbrydnings) reaktion i et produkt, som giver en øget temperatur, øget tryk eller begge dele samtidig. Tre betingelser skal være til stede, for at en eksplosion kan forekomme. Der skal være:

  1. Et brændbart stof
  2. Ilt
  3. En tændkilde

Det brændbare stof kan være en væske, en gas eller Støv. Men for at en eksplosion kan forekomme, skal koncentrationen af det være stor. Eksplosionsgrænsen for et stof angiver, hvor meget af stoffet der skal til, for at det kan give anledning til eksplosion.

Eksplosionsfarer i den grafiske branche
Betingelserne for, at en eksplosion kan finde sted, opfyldes nemt med de processer og stoffer, man arbejder med i den grafiske branche.  Det gælder fx, når Organiske opløsningsmidler bruges til fremkaldelse, trykning, Fugtevand og afvaskning, rengøring af valser, gummiduge, serigrafirammer samt farvebakker.

Fx kan Ethanol (bruges bl.a. i Fugtevand) eksplodere, hvis mængden af Ethanol i luften er mellem 3,3 % (nedre grænse) og 19 % (øvre grænse). 
Bemærk, at den nedre eksplosionsgrænse for Ethanol er omkring 30 gange over den sundhedsmæssige Grænseværdi for stoffet, og denne tendens er også gældende for mange andre eksplosive stoffer i den grafiske branche.

Arbejde i eksplosionsfarlige miljøer
I afsnittet om ATEX fremgår det, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man skal agere, hvis man arbejder i eksplosionsfarlige miljøer.

Eksponeringsscenarie 

Hvad er et eksponeringsscenarie?
Et eksponeringsscenarie beskriver, hvordan man kan bruge et farligt stof på en sikker måde under de forhold og betingelser, som stoffet almindeligt anvendes under. Arbejdsmiljøreglerne er dog stadigvæk gældende, og det betyder, at arbejdet skal udføres, så det er i overensstemmelse med disse regler.

Lovgivningen stiller krav om, at der laves eksponeringsscenarier for farlige stoffer, der produceres i mængder på 10 tons eller mere om året. I forbindelse med at de farlige stoffer bliver registreret i REACH, skal producenterne og importørerne af stofferne tilføje et eksponeringsscenarie i et bilag til stoffernes Sikkerhedsdatablade.  Hvis stoffet kan anvendes på forskellige måder, skal der være et scenarie for samtlige anvendelsesmuligheder.
Hvis man i den grafiske branche arbejder med et farligt kemisk stof og man mener, at der er fejl i scenariet, kan man henvende sig til leverandøren af stoffet for at få det rettet. Hvis henvendelsen ikke medfører ændringer, kan man henvende sig til Arbejdstilsynet.  

Epoxy 

Hvad er epoxy?
Epoxy er et stærkt bindemiddel, som bruges i fx lim, maling, fugemasser og tætningsmaterialer. Epoxyprodukter bruges, fordi de er formbare, stærke, isolerende og lette. Produkterne består typisk af to komponenter, en binder og en hærder, som blandes sammen, kort tid inden man skal bruge produktet. Binderen er harpiks, og det er den, der indeholder epoxy. 

Hvor bruges epoxy inden for den grafiske branche?
Inden for den grafiske branche bruges epoxy i forskellige produkter. Fx indeholder kationiske UV-lakker samt traditionelle UV-farver og -lakker epoxy/epoxyacrylater.

Læs mere om lakkerne i afsnittene om UV-farver og -lakker og Kationiske farver og -lakker.

Sundhedsfarer forbundet med epoxy
Epoxy er et farligt stof, fordi det har kemiske egenskaber, der kan skade både mennesker og natur. Sundhedsfaren afhænger dog af mængden, koncentrationen og håndteringen af epoxyproduktet.

Epoxy mistænkes for at være kræftfremkaldende (se afsnit om Kræft), og det har vist sig at være stærkt allergifremkaldende. Det betyder, at direkte hudkontakt med epoxy bl.a. kan give anledning til Allergisk Eksem, som vil vare ved hele livet igennem. Har man først udviklet Allergisk Eksem, kan man blive nødt til at stoppe sit arbejde med epoxyprodukter for at begrænse udvikling af eksemet.

Ved korrekt håndtering af epoxyprodukter undgår man de allergiske effekter.  Herunder er det vigtigt, at produkterne er helt færdighærdede inden berøring, idet hærdede produkter ikke giver anledning til eksem.

Regler for arbejde med epoxy
Der stilles forskellige lovmæssige krav til mærkning, klassificering og håndtering af epoxyprodukter.

Læs mere om mærkning, klassificering og emballering af farlige kemiske stoffer i afsnittene om Fareetiket og Sikkerhedsdatablade .

Som medarbejder skal man have bevis for, at man har gennemført et lovpligtigt epoxy-kursus, før man må arbejde med epoxyprodukter. På epoxykurset lærer man bl.a., hvordan man arbejder sikkert med epoxyprodukter, hvad man skal passe på under arbejdet, hvilke farer der er forbundet med epoxyarbejdet og hvilke Personlige værnemidler man skal bruge.

Læs mere om Personlige værnemidler i afsnittene om ArbejdstøjHandskerØjenværnMasker og Personlige værnemidler.

Ethanol 

Ethanol er en type alkohol (almindelig alkohol, i ren form finsprit) og et hyppigt anvendt opløsningsmiddel i industrielle sammenhænge.

Ethanol er giftigt og meget brandfarligt. Når ethanol fordamper, kan det virke irriterende på øjnene, luftvejene og huden. Udsættes man ofte for ethanol, kan stoffet give anledning til hjerneskader på længere sigt. Derudover kan indtag af ethanol hos gravide medføre aborter og Fosterskader.

Se afsnittene om GraviditetKRAN-stoffer, Reproduktionsskader og Grafisk BAR’s ”Baby er boss”. 

Læs mere om ethanol i afsnittene om EksplosionGrænseværdiFugtevand og IPA-sprit

Fareetiket 

Klassificering og mærkning
Klassificering af et farligt kemisk stof eller materiale går ud på at afdække, hvilke farlige egenskaber stoffet/materialet har og derefter kommunikere disse informationer videre til brugerne af kemikaliet på en ensartet måde.  På baggrund af fareklassificeringen mærkes emballagen på stoffet/materialet med en etikette. Af etiketten fremgår bl.a.

  • Et eller flere faresymboler eller farepiktogrammer
  • En eller flere R- og S-sætninger eller H- og P-sætninger

På den måde kan mærkningen af et kemisk stof/produkt give alle nødvendige oplysninger om stoffets/produktets eventuelle farlighed, når man skal arbejde med det.

Sætninger 
Risikosætninger (R-sætningerne) beskriver faren ved kemikaliet. R-sætningerne forsvinder i forbindelse med CLP og erstattes af H-sætninger (H står for Hazard, altså fare). Ordlyden af de nye sætninger er lidt anderledes end R-sætningerne, men de beskriver stort set de samme farer. Alligevel kan en R-sætning ikke nødvendigvis erstattes af en H-sætning, og derfor findes der i CLP-forordningen heller ikke noget modsvar til kombinerede R-sætninger. Dette er noget, leverandørerne skal være opmærksomme på, når de mærker kemikalierne. Som medarbejder i den grafiske branche skal man blot forholde sig til de aktuelle sætninger, der står på de kemikalier, man arbejder med.

Ud over H-sætninger findes de såkaldte EUH-sætninger, der er særlige for EU, og som derfor ikke bruges i resten af verden.

Sikkerhedssætninger (S-sætningerne) fortæller, hvordan man på sikker vis håndterer kemikaliet og eventuelle uheld med det. I CLP erstattes S-sætningerne af P-sætninger (P står for Precautionary).

Faresymboler

Kemiske stoffer og produkter kan mærkes med 9 forskellige faresymboler:
Tre af symbolerne bruges, når stoffet er akut skadeligt ved hudkontakt, indtagelse eller indånding, eller når stoffet kan give kroniske helbredsskader (fx Kræft) samt har reproduktionsskadende effekter: 

To faresymboler signalerer risiko for ætsende og irriterende effekter:

Fire faresymboler angår brand- og eksplosionsfare samt stoffets eller produktets brandnærende evne:
Produkter med et flammesymbol på fareetiketten indeholder stoffer, der kan fordampe og indåndes. Det gælder fx Organiske opløsningsmidler, hvorved flammesymbolet ikke kun signalerer brandfare, men også sundhedsfarer, da opløsningsmidler påvirker hjernen og nervesystemet. 

Endelig er et faresymbol udtryk for, at stoffet eller produktet er farligt for miljøet:

Kriterierne for, hvordan kemiske stoffer og produkter klassificeres, ændres under CLP. Derfor er det ikke altid muligt direkte at overføre en eksisterende klassificering eller et eksisterende faresymbol til en tilsvarende CLP-klassificering og et CLP-Piktogram.

Farepiktogrammer
Ifølge den nye CLP-forordning kan klassificering af kemiske stoffer og produkter opdeles i deres sundhedsfarer, fysisk-kemiske farer og miljøfarer. Ni farepiktogrammer bruges til at illustrere de forskelige klassificeringer (se afsnit om Piktogram).

Fire farepiktogrammer illustrerer stoffers eller produkters sundhedsfarer. Piktogrammerne anvendes ved farer for:


Fire farepiktogrammer bruges ved fysisk-kemiske farer forbundet med anvendelse af stoffer og produkter, når de er:

 

Endelig udtrykker et enkelt farepiktogram stoffers og produkters miljøfarer:

Læs mere om klassificering og mærkning af kemikalier efter CLP i Grafisk BAR’s ”FARESYMBOLER CLP – hvad er det, og hvilken betydning har det?”.


For oversigt over faresymboler og -piktogrammer, se Grafisk BAR’s plakat ”Faresymboler”.

Liste over farlige stoffer
EU's liste over harmoniserede klassificeringer
 (tidligere Listen over farlige stoffer) omfatter flere tusinde kemiske stoffer og stofgrupper. Listen viser, hvordan stofferne efter de nye og de gamle regler skal klassificeres og mærkes ud fra deres fare for brand- og eksplosion, sundhed, vandmiljø og ozonlag.


Hvordan klassificeres og mærkes et kemisk produkt?
Kemiske produkter er en blanding af flere kemiske stoffer. Det gælder fx fugtevandskoncentrat og UV-lak. Detaljerede regneregler er afgørende for, hvordan leverandørerne klassificerer og mærker deres produkter. Mange leverandører benytter sig dog af konsulentfirmaer til at holde styr på de komplicerede regler, og det giver tit bedre og mere troværdige oplysninger om produkterne.

Hvordan skal en fareetiket se ud, og hvilke punkter skal den indeholde?
Fareetiketten kan give et overblik over kemikaliets farlige egenskaber ved at oplyse om:

  • Stoffets eller produktets handelsnavn eller betegnelse 
  • Producentens eller importørens navn, firmaadresse og telefonnummer 
  • Navn(e) på farlige indholdsstoffer 
  • Faresymboler (max 3) eller farepiktogrammer (ingen øvre grænse for antal)
  • R-sætning eller H-sætning
  • S-sætninger eller P-sætning
  • Signalord (kun ifølge CLP-forordningen)
    o   Fare 
    o   Advarsel 
  • Evt. PR-nr. (produktregistreringsnummer)

En etiket skal enten udarbejdes efter Miljøstyrelsens regler for klassificering eller efter CLP-forordningen. En etiket må ikke indeholde elementer fra begge regelsæt.

Der er regler for, hvor stor etiketten skal være. Fx skal faresymbolet være mindst 10 % af etikettens størrelse. For beholdere under 3 liter skal fareetiketten mindst være 52x74 mm.

Fareetiketten skal være fast anbragt på emballagen. Helt små emballager er dog fritaget for denne regel, hvor mærkningen i stedet anføres på en særskilt mærkeseddel, der er fastgjort til emballagen.

Eksempel: UV-farver og -lakker
På fareetiketten for UV-farver og -lakker kan der under indholdsangivelsen være navne som, Reaktive acrylater, 1,6-hexandioldiacrylat og Triethylenglycoldiacrylat. Fareetiketten kan derfor indeholde følgende Reproduktionsskader:

R36/38: Irriterer øjnene og huden
R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden

Risikosætningerne kan svare til H-sætningerne (se afsnit om H-sætninger):

Eye Irrit. 2; H319 Forårsager alvorlig øjenirritation
Skin Irrit. 2; H315 Forårsager hudirritation
Skin Sens. 1; H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion

Hvilke sætninger, der konkret er anført på UV-farvernes eller -lakkernes etiketter, afhænger af indholdet af forskellige stoffer. En typisk UV-farve indeholder 50 % acrylatharpiks, 10-20 % reaktiv fortynder (også acrylat), 20 % farvepigment, 10 % Fotoinitiatorer og nogle få procent andre tilsætningsstoffer, bl.a. inhibitorer.Læs mere om indholdet i UV-farver og -lakker mm. i Grafisk BAR’s ”UV-vejledning” og i afsnittet om UV-farver og -lakker.

Flammepunkt 

Hvad er et flammepunkt?
Flammepunktet er den laveste temperatur, hvor en brændbar væske afgiver dampe nok til at kunne antændes. 

Holder man en tændstik hen over en skål med benzin, så antændes dampene. Holder man derimod en tændstik hen over en skål med petroleum, så antændes dampene ikke. Det skyldes, at benzindampe kan antændes ved stuetemperatur, hvorimod petroleumsdampe først antændes, når petroleummen har en temperatur på 45 °C.

Hvilken betydning har flammepunktet for faresymbol og fareklasse?
Leverandørerne af kemiske stoffer bruger flammepunkterne, når de skal afgøre, hvilket faresymbol produktet skal bære.

Er flammepunktet mellem 21 °C og 54° C, så klassificeres produktet som ”Brandfarligt” (Risikosætning R10), og denne klassificering kræver ikke et faresymbol.

Ifølge den nye CLP-forordning (se afsnit om CLP) bruges et enkelt farepiktogram til mærkning af brandfarlige kemikalier:  

Klassificeringen af brandfare er noget anderledes i CLP-forordningen sammenlignet med de gamle regler. Nu vurderes kemikaliets kogepunkt nemlig også, når det bestemmes, hvordan det skal klassificeres og mærkes. 

Det er altså ikke muligt at overføre de gamle regler til CLP-forordningen.

Leverandørerne bruger desuden flammepunktet til at vurdere, om Organiske opløsningsmidler indeholder flygtige stoffer, som kan indåndes og påvirke hjernen samt nervesystemet (se afsnit om Flygtighed). Derudover bruges flammepunktet, når man ønsker at finde ud af, om man har farligt Oplag på virksomheden.

Flygtighed 

Et stofs flygtighed handler om dets tilbøjelighed til at afgive dampe. Dvs. den maksimale koncentration af dampe, der er i ligevægt med stoffet i væskeformig eller fast tilstandsform ved 20 °C (mæthedskoncentrationen).

Stoffets damptryk angives i g/m3, og trykket er grundlag for dets flygtighed ved 20 °C.

Når man arbejder i den grafiske branche, beskæftiger man sig med forskellige stoffer, der er flygtige i forskellige grader. Fx betegnes vegetabilsk terpentin og isopropanol (se afsnit om IPA-sprit) som flygtige, mens glycol betragtes som tungt flygtigt og acetone som meget letflygtigt.

Fosterskader 

Se afsnit om GraviditetHormonforstyrrende stofferKRAN-stoffer og Reproduktionsskader.

Fotoinitiator 

Hvad er fotoinitiatorer?
Fotoinitiatorer bruges i UV-farver og -lakker til at opfange det UV-lys, som skal få farven eller lakken til at tørre (se afsnit om UV-farver og -lakker). 
Når fotoinitiatorerne opfanger UV-lyset, sker en kemisk proces, som får farvernes og lakkernes Acrylater til at hænge sammen og på den måde hærde farven/lakken (se afsnit om Acrylater).


Læs mere om fotoinitiatorernes funktion i Grafisk BAR’s ”UV-vejledning”. 


Sundhedsfarer
Nogle af de fotoinitiatorer, der anvendes i UV-farver og -lakker, er hud- og øjenirriterende. Dvs. at de klassificeres som ”Lokalirriterende” jf. den gamle lovgivning (se afsnit om Eksem).

Ifølge CLP-forordningen (se afsnit om CLP) kan fotoinitiatorerne tilsvarende klassificeres som Eye Irrit. 2; H319 Forårsager alvorlig øjenirritation og Skin Irrit. 2; H315 Forårsager hudirritation.

Enkelte af de fotoinitiatorer, der bruges i UV-farver og -lakker, er allergifremkaldende, enten ved hudkontakt, eller hvis de indåndes via Støv fra fx trykmaskinernes valser (se afsnit om Eksem). Bemærk dog, at sundhedsfarer forbundet med fotoinitiatorer endnu ikke er grundigt undersøgt. 

Fugtevand 

Hvad er indholdet i fugtevand?
I trykprocessen bruges fugtevand til at fugte pladen, før en trykfarve påføres. 
For at det kan lade sig gøre, skal vandet have en bestemt overfladespænding og pH-værdi. Derfor består fugtevandet af forskellige fugtevandstilsætninger (koncentrater), der sikrer den rette balance imellem vand og farve, mens andre tilsætninger regulerer vandets surhedsgrad. Alkohol (Sprit) tilsættes for at nedsættes vandets overfladespænding.  Derfor indeholder fugtevand typisk:

  • Befugtningsmidler, fx Isopropylalkohol (se afsnit om IPA-sprit og
    Isopropylalkohol), Ethanol og blandinger heraf
  • Surhedsregulatorer, fx citronsyre eller fosforsyre 
  • Regulering af pladefugtighed, fx gummi 
  • Konserveringsmidler, fx bronopol eller isothiazolinoner 
  • Korrosionsinhibitorer (hindring af rustdannelse), fx nitrater og bicarbonater
  • Kompleksbindere (kalkbindere), fx EDTA.

Fugtevands betydning for miljøet

Fugtevand afgiver store mængder Sprit under trykningen. Dette kan have betydning for arbejdsmiljøet, men det giver også en væsentlig påvirkning af det øvrige miljø.

Fugtevandets alkohol bevirker, at der sker udledning af flygtige Organiske opløsningsmidler (VOC) til miljøet. Det giver anledning til luftforurening, især i form af Ozon og smog.  Derudover giver brug af fugtevand anledning til, at der forekommer spildevand, når fugtevandssystemet afrenses, og når det brugte fugtevand kasseres.

Når fugtevandets alkohol fordamper ud i arbejdsmiljøet, udgør det også en trussel for medarbejdernes sundhed. Derfor kan der være krav om Ventilationved trykmaskinen og i produktionslokalet samt krav om særlig håndtering af fugtevandet og brug af Personlige værnemidler

Se mere i afsnittene om OzonVOCUdsugning og Personlige værnemidler.

Hvad er risici, når jeg bruger fugtevand?
Flygtige Organiske opløsningsmidler som alkohol kan påvirke centralnervesystemet, og ved høje doser kan man føle beruselse, hovedpine, svimmelhed og kvalme.

Længere tids hudkontakt med fugtevand affedter huden, hvilket kan fremkalde Hudirritation, rødme og Allergisk Eksem (se evt. afsnit om Eksem).

Legionella er en bakterie, der vokser i rør og beholdere med brugsvand, og den kan derfor også findes i beholdere med fugtevand.  Når man arbejder med vand, hvori legionellabakterien vokser og hastigt formerer sig, kan man selv blive inficeret med bakterien. Hvis man er rask, udvikler mange influenzalignende symptomer, mens svækkede mennesker kan udvikle legionærsyge (akut lungebetændelse), som ubehandlet kan have dødelige konsekvenser.

Hvordan undgår man sprit i fugtevandet?
Sprit i fugtevandet kan undgås eller minimeres på forskellige måder:

  • Ved at benytte andre offset-trykteknikker, nemlig vandfri offset eller tør-offset
  • Ved at forsøge sig med lavere koncentrationer af Sprit
  • Ved nedkøling af valserne med vand eller luft

Førstehjælp 

  1. På skadestedet skal en person tage ledelsen, sikre den skadede og skadestedet samt sørge for livreddende førstehjælp.
  2. Lederen skal skabe overblik over situationen, sørge for at der tilkaldes hjælp og organisere arbejdet.
  3. Ved behov for livreddende førstehjælp tjekkes den skadedes vejrtrækning, frie luftveje sikres, blødninger stoppes, det rette leje vælges, og en eventuel genoplivning startes.

De mere konkrete tiltag afhænger af skadens eller ulykkens art. Se fx ”Patienthåndbogen om førstehjælp” for yderligere oplysninger.  

Psykisk førstehjælp på jobbet – hvornår og hvordan?
Det kan være nødvendigt at give psykisk førstehjælp på jobbet, når en kollega oplever eller er vidne til en traumatisk hændelse, som fx indebærer:

  • Uventet død
  • Alvorlige skader
  • Overhængende fare for dødsfald
  • Alvorlige trusler mod egen eller andres fysiske eller psykiske sikkerhed eller sundhed

Psykisk førstehjælp gives dels ved at vise sin kollega, at vedkommende ikke er overladt til sig selv, og dels ved at hjælpe kollegaen med en første bearbejdning af de ubehagelige oplevelser. Som hjælper skal man fx:

  • skabe ro omkring skadelidte, tage styringen og bevare overblikket
  • lytte nærværende, roligt og tålmodigt til skadelidtes fortællinger om oplevelserne
  • sørge for, at skadelidte ikke kører alene hjem i chokeret eller omtåget tilstand
  • underrette skadelidtes pårørende om hændelsen

Tilbage til toppen 


Senest revideret den 26. april 2021