Kemileksikon a-b

Nykemileksikon >

a-b c-d e-f g-h i-j k-l m-n o-p q-r s-t-u v-w-x y-z æ-ø-å

Acrylater 

Acrylater er kemiske stoffer, som anvendes til fremstilling af bl.a. farver, lakker og lime. Faktisk er acrylater hovedbestanddelen i UV-lakker og trykfarver.


Når man bruger acrylater, er der risiko for, at der kan ske en kemisk reaktion, som giver en kraftig varmeudvikling, og mange acrylater er derfor brandfarlige.

  • De acrylater, der anvendes i UV-farver og -lakker, er normalt ikke flygtige (se afsnit om Flygtighed), men jo varmere UV-farven eller -lakken er, fx på grund af varme valser, jo hurtigere vil acrylaterne fordampe ud i luften. Selv om mængden af dampe ikke nødvendigvis er ”faretruende” høj, vil man opleve en stærkere lugt, når acrylaterne fordamper (se afsnit om UV-farver og -lakker).


Produktets Kodenummer kan afsløre, om der er opløsningsmidler eller andre flygtige stoffer i UV-farven eller -lakken. På den måde er kodenummeret et pejlemærke for, dels om produktet giver risiko for at indånde skadelige dampe, og dels om det kan give anledning til allergi eller Hudirritation (se afsnit om Eksem). Kodenummeret for UV-farver og -lakker er normalt 00-5 (se afsnit om MAL-koder). 

Acrylater er stærkt allergifremkaldende
Hvis trykfarvestøv (se afsnit om Støv) fra acylatholdige UV-farver indåndes, kan det irritere luftvejenes slimhinder, mens damp eller stænk i øjnene kan give irriterede øjne, røde øjne eller tåreflåd i øjnene. Kommer trykfarvestøvet igennem længere tid i kontakt med øjnene, kan det give sårdannelse i øjnene og på den måde forringe synet.

Acrylater i UV-farver og -lakker kan forårsage hudirritationer og både irritativt og allergisk Kontakteksem (se afsnit om Eksem). Det betyder, at man efter gentagen kontakt med UV-farver eller -lakker igennem kortere eller længere tid på sit arbejde kan udvikle allergisk Kontakteksem. Allergien udvikles først og fremmest på grund af direkte kontakt med UV-farven eller -lakken, men den kan også opstå, efter man har indåndet Aerosoler eller trykfarvestøv.

Symptomer på kontakteksem som skyldes acrylat
Hænder og underarme rammes oftest af Eksem, men eksemet kan også vise sig i ansigtet. Både allergisk og irritativt Kontakteksem viser sig som tør og kløende hud, der senere kan blive rød og efterfølgende med blærer eller knopper. Efter længere tid kan huden svulme op, revne og begynde at væske. Sådan et eksem er meget smertefuld og kræver lang tids ro og pleje for at hele op.

Selv om man måske kun oplever de allergiske symptomer ved fornyet kontakt med acrylaterne, vil allergien vare ved hele livet. En kortvarig kontakt med acrylaterne er derfor ofte nok til at fremkalde de allergiske syptomer, hvorved man kan blive nødt til at stoppe sit arbejde med UV-farver og -lakker eller andre kemiske stoffer og materialer, der indeholder acrylater, for at undgå de allergiske reaktioner.

Læs mere om Eksem og allergiske reaktioner i afsnittet om Eksem.

Aerosoler 

Hvad er aerosoler?
Aerosoler er tåge eller små faste partikler, der kan svæve i luften. De kan optræde som væskeaerosoler (fx en sprøjtetåge) og faste aerosoler (fx trykfarvestøv, se afsnit om Støv). Fordi aerosoler er meget små og fint fordelte partikler, kan de nå langt ned i lungerne, hvis de indåndes. 

Sundhedsfarer forbundet med aerosoler
Aerosoler kan indåndes, sluges eller sætte sig på huden. Men de kan også sætter sig i vores slimhinder i øjnene, næsen og munden. Uanset hvordan vi kommer i kontakt med aerosolerne, kan kontakten medføre, at aerosolerne optages i kroppen til skade for vores sundhed. Både væske- og faste aerosoler kan nemlig indeholde farlige kemikalier. 

De skadelige aerosoler, man kan udsættes for i den grafiske branche, er fx trykfarvestøv, som kan indeholde bl.a. acrylater og Epoxy (se afsnit om UV-farver og -lakkerAcrylaterEpoxy og Støv) og sprøjtetåger fra afvaskere, som kan indeholde Organiske opløsningsmidler (se afsnit om Afvaskere til offset og Organiske opløsningsmidler).

Afhængigt af hvilke aerosoler man udsættes for, hvordan man kommer i kontakt med dem og i hvilke mængder, kan aerosolerne irritere øjne, hud og luftveje samt fremkalde allergiske reaktioner (se afsnit om Eksem. Massiv påvirkning af visse aerosoler kan give mere alvorlige effekter som skader på lungerne, luftvejene og i hjernen.  

Affvasker til offset 

Afvaskere bruges til grundig rengøring af trykmaskinen, så maskinen kan klare en ny trykopgave med høj kvalitet.

Typer af afvaskere
Markedet for afvaskere til danske trykkerier byder på et bredt udvalg af forskellige produkter. Særligt de vegetabilske og mineralske afvaskere fortrækkes blandt trykkerierne. De Vegetabilske afvaskere er oliebaserede produkter, fx soja- eller rapsolie (se afsnit om Olie). Mineralske afvaskere bruges typisk ved automatisk afvaskning af maskinerne, og her er der tale om olieprodukter, som også indeholder Organiske opløsningsmidler (se afsnit om Organiske opløsningsmidlerEthanol og IPA-sprit).

Kort om sundhedsrisici
Der er to måder, hvorpå afvaskere typisk påvirker trykkeren: via indånding af dampe og gennem kontakt med huden. Hvis afvaskeren indeholder flygtige Organiske opløsningsmidler (se afsnit om Organiske opløsningsmidler og Flygtighed), som ikke indkapsles under afvaskningen, så kan hjernen og nervesystemet påvirkes, og huden kan affedtes. Indånding af opløsningsmidler kan give hovedpine, svimmelhed og træthed, ligesom affedtning af huden øger ens risiko for at udvikle Allergisk Eksem (se afsnit om Eksem). Men værre er det, at opløsningsmidlerne også kan påvirke vores evne til at få børn og graviditeten hos gravide kvinder. Derfor skal gravide ikke udsættes for opløsningsmidler (se afsnit om GraviditetReproduktionsskader og KRAN-stoffer).

Arbejder man derimod med vegetabilske produkter, undgår man faren for at indånde de sundhedsskadelige dampe. Direkte hudkontakt med disse afvaskere skal dog også undgås, da det kan føre til de samme Hudproblemer, som opløsningsmidlerne forårsager. Produktets Kodenummer kan bruges som pejlemærke for den risiko, der er for at indånde skadelige dampe og udvikle allergi eller Hudirritation, når der arbejdes med produktet. Bemærk dog, at kodenummeret skal tolkes med visse forbehold.

Arbejdspladsbrugsanvisning 

På arbejdspladser, hvor der arbejdes med farlige kemiske stoffer eller produkter, skal der findes en arbejdspladsbrugsanvisning.

Hvad er en arbejdspladsbrugsanvisning (APB)?
Brugsanvisningen er en manual eller instruktion om, hvor farligt produktet er, hvordan produktet skal håndteres og hvilke forholdsregler, man skal tage. Fx kan teksten: ”Nye filtermasker fås ved henvendelse til værkføreren” stå i brugsanvisningen. Meningen er altså, at de ansatte ikke selv skal til at vurdere, hvor nye filtermasker fås henne eller hvilke Handsker, der skal anvendes, når bestemte kemiske produkter skal bruges. Disse forhold skal været vurderet på forhånd af virksomheden og skal fremgå af brugsanvisningen.

Fordi arbejdspladsbrugsanvisningen tages frem, når man arbejder med det farlige produkt, er det vigtigt, at den står inden for rækkevidde, fx på hylden med farver eller sammen med manualen til trykmaskinen. Brugsanvisningerne kan naturligvis også findes elektronisk. Det skal blot være enkelt at få fat i et eksemplar af brugsanvisningen, som fx kan medbringes, hvis man skal på skadestuen efter et uheld. Arbejdspladsbrugsanvisningerne kan være tilgængelige i elektronisk form, når IT er en integreret del af arbejdet for de medarbejdere, der arbejder med de kemiske stoffer og materialer. Medarbejderne skal være instrueret i at bruge IT-systemet og i at finde arbejdspladsbrugsanvisningerne.


Hvilke produkter skal have APB?
Der skal udarbejdes brugsanvisninger for alle kemiske stoffer og materialer, som er omfattet af  Arbejdstilsynets ”farlighedsbegreb”. Følgende stoffer og materialer er farlige:

  • Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter de regler, der er fastsat af Miljø- og Energiministeriet om klassificering eller CLP-forordningen.
  • Stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening med stoffer og materialer. 

  • Materialer, der indeholder 1 % eller derover (for gasformige materialer 
    0,2 %) af et stof optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening med stoffer og materialer. 

  • Materialer, der indeholder 1 % eller derover, for gasformige materialer 
    0,2 %, af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt eller miljøfarligt efter Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering.

  • Stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og den måde, hvorpå disse anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, kan indebære en risiko for påvirkning fra stoffer og materialer.

    Der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for følgende stoffer og materialer: 

  • Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter de regler, der er fastsat af Miljø- og Energiministeriet om klassificering eller CLP-forordningen.

  • Stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening med stoffer og materialer. 

  • Materialer, der indeholder 1 % eller derover (for gasformige materialer 
    0,2 %) af et stof optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening med stoffer og materialer. 

  • Materialer, der indeholder 1 % eller derover, for gasformige materialer 0,2%, af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt eller miljøfarligt efter Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering.

  • Stoffer og materialer der er omfattet af reglerne for arbejde med epoxyharpikser og isocyanater og reglerne med asfaltmaterialer.

  • Stoffer og materialer der er forsynet med påskriften ”Leverandørbrugsanvisning kan rekvireres af erhvervsmæssige brugere” eller ”EUH210 – Sikkerhedsdatablad kan på anmodning rekvireres”.

Alle faremærkede produkter skal have en brugsanvisning. Husk at fareklassen ”Brandfarlig” ikke kræver faresymbol. Derudover skal produkter, der indeholder 0,1 % af et stof med en EU-grænseværdi have en arbejdspladsbrugsanvisning.I praksis betyder det, at alle UV-farver og -lakker skal have brugsanvisning. Det samme gælder de fleste serigrafiske og flexografiske farver, hvorimod konventionelle trykfarver til offset, smøreolier og milde rengøringsmidler slipper. 

Læs mere om CLP i afsnit om CLP.

Hvordan skal en APB se ud, og hvilke punkter skal den indeholde?
Som navnet antyder, skal arbejdspladsbrugsanvisninger udarbejdes på arbejdspladsen, og det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at de laves.
Arbejdspladsbrugsanvisninger opbygges af nogle punkter, der beskriver virksomhedens brug af de enkelte produkter. Der stilles ingen krav til brugsanvisningens udformning, brug af bestemte overskrifter og punktvise rækkefølge. Brugsanvisningen skal blot være letforståelig og overskueligt opstillet. 

Som grundlag for en arbejdspladsbrugsanvisning anvendes leverandørens sikkerhedsdatablad. Men vær opmærksom på, at lovgivningen ændres løbende, og derfor bør de Sikkerhedsdatablade, som anvendes til arbejdspladsbrugsanvisninger, ikke være mere end 2 år gamle. 


Arbejdspladsbrugsanvisninger skal indeholde:    

1. Produktets navn, oplysninger om leverandøren, PR-nummer

2. Produktets indhold af "farlige stoffer", og hvordan disse stoffer skal klassificeres
    (efter Miljø- og Energiministeriets regler)

3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og
    materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljøministeriets regler, samt
    oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler 

4. Førstehjælpsforanstaltninger

5. Brandbekæmpelse

6. Forholdsregler ved udslip og ved uheld

7. Håndtering og opbevaring

8. Eksponeringskontrol: Forebyggende foranstaltninger, Personlige værnemidler (Handsker, dragt, Åndedrætsværn mv.) og oplysninger om
    forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet samt eventuelt forbud
    mod alenearbejde

9. Fysisk-kemiske egenskaber (produktets udseende, lugt, Flammepunkt,
    kogepunkt mv.)

10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning
      og brand

11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger
      om eventuelle symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen 

12. Transportoplysninger

13. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx
      anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder
      mv.

14. Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på virksomheden. 

En brugsanvisning må ikke indeholde udsagn, der kan give brugerne den opfattelse, at stoffet eller materialet ikke indebærer risiko for mennesker eller miljø. Dette gælder bl.a. angivelser som "ufarlig", "ugiftig", "ikke sundhedsskadelig", "ikke mærkningspligtig", "testet", herunder "testet for ... (fx allergi)", "godkendt", "miljø" og "natur" og sammensætninger heraf.
Brugsanvisningen må heller ikke indeholde udsagn, der signalerer, at et materiale ikke indeholder bestemte stoffer, som kan give en opfattelse af, at produktet er ufarligt. 

Typer af arbejdspladsbrugsanvisninger   
Arbejdspladsbrugsanvisninger kan laves på forskellige måder. De kan være

· en fuld 16-punkters omskrivning af Sikkerhedsdatabladet til lokale forhold

· et sikkerhedsdatablad, hvor der er plads til tilføjelser under de enkelte punkter, suppleret med oplysninger, beregnet til den aktuelle arbejdssituation

· en samling af relevante Sikkerhedsdatablade plus fx en arbejdsinstruks, der sammenskriver de konkrete forhold, der gør sig gældende ved pågældende arbejde

· et tillægsskema, som beskriver forholdene på virksomheden, hæftet sammen med et sikkerhedsdatablad. 

Hvilken model, der er mest velegnet, afhænger af forholdene på arbejdspladsen. Tillægsskema-modellen er tit den mest enkle og tilgængelige måde at lave brugsanvisningen på, hvis man har flere produkter, som ligner hinanden. Man vil i de fleste tilfælde skulle tage præcis de samme forholdsregler, uanset hvilken type trykfarve eller fugtevandstilsætning man håndterer. På den måde kan man tit nøjes med at udarbejde én arbejdspladsbrugsanvisning for alle de forskellige trykfarver, der anvendes på en maskine.Det kan dog være nødvendigt at udarbejde flere arbejdspladsbrugsanvisninger for fx UV-farver, hvis de bruges på forskellige maskiner, hvor procedurerne ved fx rensning af maskinerne, omhældning af farver og brug af værnemidler er forskellige.

Arbejdstilsynet 

Hvad er Arbejdstilsynet (At), og hvilke regler varetager de?
Med udgangspunkt i arbejdsmiljølovgivningen er Arbejdstilsynet den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. At har fokus på væsentlige arbejdsmiljøproblematikker for at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på landets arbejdspladser. Det gør de bl.a. ved at føre tilsyn, informere og foretage målrettet regulering på arbejdsmiljøområdet.

At varetager regler knyttet til love, bekendtgørelse, domme, At-vejledninger og EU-regler.

At-vejledningerne beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljøloven og i bekendtgørelserne kan fortolkes og efterleves af landets virksomheder. Vejledningerne spænder bredt og kan derfor være nyttige, når I forsøger at efterkomme lovens krav på en række områder.

Se mere på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstøj 

Regler

Arbejdstøjet skal altid passe til det arbejde, man udfører, men der er særlige krav til arbejdstøjet, når man arbejder med kemiske stoffer og materialer. Her skal arbejdstøjet give den nødvendige beskyttelse mod hudkontakt.

Med andre ord skal valget af arbejdstøj træffes ud fra, hvad det er for noget arbejde, man laver, og hvilke risici der er forbundet med arbejdet.
Brug produkternes faremærkning og de anbefalinger, som leverandørerne anfører i sikkerhedsdatabladene som vejledning, når passende arbejdstøj skal vælges.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 ”Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter” viser, at det eneste område, hvor der er krav om særligt arbejdstøj, er ved rammevask i serigrafi. Alligevel kan man som arbejdsplads godt bestemme, at der skal bruges særligt arbejdstøj, hvis der i øvrigt er risiko for at få farve, lak eller andet på huden.

Det er lederens ansvar at sørge for, at medarbejderne får udleveret arbejdstøj, og at de instrueres i at bruge det, men medarbejderne skal selv sørge for at anvende det arbejdstøj, som lederen vurderer, man skal bruge. 

Arbejdstøj ved arbejde med UV-farver og -lakker.

Særligt arbejdstøj skal anvendes, hvis der er risiko for, at arbejdstøjet bliver forurenet med ikke-hærdet UV-farve eller -lak (se afsnit om UV-farver og -lakker). En kemikalie-beskyttelsesdragt kan måske være løsningen, og andre gange er et plastforklæde nok.

Hvis arbejdstøjet forurenes med UV-farve eller -lak, skal det skiftes, så forureningen ikke spredes til maskinoverflader, arbejdsborde mm. Forurenet arbejdstøj skal vaskes separat, må ikke tages med hjem, og må ikke blandes med andre beklædningsgenstande. 

Se mere om brug af arbejdstøj ved arbejde med UV-farver og -lakker i Grafisk BAR’s ”UV-vejledning”.

ATEX 

Hvad er ATEX?
To ATEX (ATmosphere EXplosible) direktiver har betydning for virksomheder, der arbejder med produkter eller arbejdsprocesser, som giver risiko for eksplosioner (se afsnit om Eksplosion). Det ene direktiv kaldes ”Anvendelsesdirektivet”, og det andet kaldes ”Udstyrsdirektivet”.

Målet med direktiverne er at beskytte medarbejderes sikkerhed og sundhed i forbindelse med de risici, der kan opstå, når man arbejder i eksplosionsfarlige atmosfærer. Derfor giver direktiverne arbejdsgiverne nogle særlige forpligtelser, som bl.a. vedrører Skiltning på arbejdspladsen.

ATEX og den grafiske branche

Inden for den grafiske industri kan det være både væske, Støv og gas, der giver anledning til, at jeres arbejdsplads er omfattet af ATEX. 
Det er fx de arbejdsprocesser, hvor I bruger Organiske opløsningsmidler (fx til afvaskning, se afsnit om Afvaskere til offset), støvende produkter, eller hvis I arbejder med maskiner, hvor der samles store mængder Støv omkring.

Arbejdsgiverens forpligtelser

Som arbejdsgiver på en arbejdsplads, der udfører eksplosionsfarligt arbejde, skal man sikre, at ATEX-direktivets regler efterkommes. Kort fortalt handler det om, at 
  • Der i arbejdspladsvurderingen laves et eksplosionssikringsdokument med udgangspunkt i områder på arbejdspladsen, der har forbindelse til eksplosive atmosfærer. Som leder skal man sikre, at der laves særlige instrukser for arbejdet i disse områder, og at arbejdet i områderne kun udføres af personer, som har særlig tilladelse til det.
  •  Der træffes tekniske og/eller administrative foranstaltninger, som forhindrer, at der dannes eksplosive atmosfærer og antændelse af de eksplosive atmosfærer, ligesom at skadelige virkninger af en Eksplosion begrænses mest muligt.

  • Arbejdet i en eksplosiv atmosfære indrettes, så arbejdet kan udføres uden risiko.

  • Tekniske foranstaltninger bruges til at overvåge de eksplosionsfarlige områder, som de ansatte opholder sig i.

Arbejdspladsens tekniske hjælpemidler skal fungere sådan, at risikoen for eksplosioner bliver så lille som muligt. Det betyder fx, at udslip af brændbare stoffer skal afledes, bortledes, opsamles, indesluttes eller uskadeliggøres på anden vis. Derfor er det en god ide at installere gasdetektorer, som igangsætter mere Ventilation eller automatisk stopper et eventuelt udslip af eksplosionsfarlige stoffer.

Effektiv Udsugning tæt på kilder for udslip – såkaldt punktventilation – er altså en oplagt måde, hvorpå man kan forsøge at undgå en farlig eksplosiv atmosfære. Derudover skal man undgå Støv i arbejdslokalet, hvilket betyder, at procesventilation og regelmæssig rengøring er nødvendig (se afsnit om Udsugning).

I de eksplosionsfarlige områder er det vigtigt at sikre, at der ikke er tændkilder (fx varme eller gnister fra elektricitet eller mekaniske slag), som øger eksplosionsfaren. Her tager man udgangspunkt i den zoneklassifikation, som har betydning for omfanget af sikkerhedsforanstaltninger.
Hvis uheldet er ude, og der sker en Eksplosion, er det vigtigt, at der på arbejdspladsen er passende foranstaltninger, der begrænser eksplosionens skader mest muligt. Ifølge At-vejledning om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære, er de vigtigste foranstaltninger:

  • Eksplosionsfastudstyr
  • Eksplosionsaflastninger
  • Eksplosionsundertrykkelse
  • Eksplosionsbarrierer

Andre foranstaltninger er:

  • Placering af anlæg
  • Flugtveje
  • Førstehjælpsudstyr (læs mere i afsnittet om Førstehjælp).

Skiltning
Eksplosionsfarlige områder skal klassificeres i henhold til bekendtgørelsen om klassifikation af eksplosionsfarlige områder. Som virksomhed har man ansvar for, at klassificeringen finder sted. Klassificeringen sker i forskellige zoner, som bestemmes af hyppigheden og varigheden af eksplosiv atmosfære, og disse zoner skal derefter afmærkes efter nogle særlige regler.

Indgange til eksplosionsfarlige områder skal markeres med følgende advarselsskilt:


Skiltet skal være trekantet med sorte bogstaver ”EX” på gul baggrund og med en sort kant. Den gule farve skal dække mindst 50 % af skiltets overflade. Skiltes størrelse og placering skal gøre det meget synligt, når man går ind i et eksplosionsfarligt område. Når man går fra et uklassificeret til et klassificeret område, skal skiltet så vidt muligt være i overgangen mellem de to områder. Hvis det ikke er muligt at placere skiltet der, er det også acceptabelt, hvis skiltet er på døren til lokalet.

Ved indgangen til det eksplosionsfarlige område eller lokale skal der også opsættes tydelige skilte med piktogrammer, som viser, at det er forbudt at ryge og bruge åben ild. Gul/sort skravering på gulvet bruges, hvis kun den ene del af et lokale skal mærkes som eksplosionsfarligt område.

Beredskabsstyrelsen 

Hvad er Beredskabsstyrelsen (BRS), og hvilke regler/opgaver varetager de?
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet, som skal vejlede og informere samfundet omkring at forebygge og afhjælpe ulykker og katastrofer. 
I forhold til den grafiske branche har Beredskabsstyrelsen relevans, når der er tale om Transport af farligt gods og Oplag samt Opbevaring af kemiske stoffer (se mere i afsnittene om OpbevaringOplag og Transport af farligt gods). 

Læs mere om Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk.

Tilbage til toppen 


Senest revideret den 11. september 2020