Alle, der har haft skifteholdsarbejde i en periode, lærer sig forskellige måder at håndtere problemerne på. Ofte gives disse råd videre til nye kolleger. Men det er alligevel forskelligt fra person til person, hvad der virker.
Vi har samlet en række gode råd om natarbejde, som kan gøre det nemmere, når du arbejde om natten. Her er et udpluk af dem, men du kan også finde dem alle samlet her, ved at klikke på "Gode råd, når du har natarbejde".
Solbriller
Tag mørke solbriller på, når du kører hjem på lyse sommermorgener, så du ikke får for meget lys. Så sover du bedre.
Motion
Motion og frisk luft fremmer kvaliteten af søvn. jo bedre fysisk form man er i, jo bedre bliver kvaliteten af søvnen. Undlad dog motion umiddelbart inden du skal sove.
Alkohol
Vi anbefaler at du ikke drikker alkohol for at kunne sove. I første omgang kan det være lettere at falde i søvn men alkohol forstyrrer faktisk søvnen. Du sover ikke så tungt, vågner oftere og føler dig ikke så udhvilet. derfor forringer alkohol søvnen.