Færre smerter i muskler og led

Elektronisk opslagsværk over hjælpemidler, der kan være med til at mindske risikoen for arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser for bogbindere og bogbinderassistenter.

Mange bogbindere og bogbinderassistenter er dagligt udsat for ensidigt, belastende arbejde og løft af tunge materialer. Det belaster ryg, skuldre, arme, hænder og kan føre til varige, arbejdsbetingede lidelser.

Ved at automatisere eller bruge flere tekniske hjælpemidler i færdiggørelsen kan man undgå problemer med ondt i muskler og led. På den måde kan man forebygge de ansattes risiko for arbejdsskader og sygefravær.